1 February 2022
Michael Mortensen
Det er med forfærdelse og chok, at vi har modtaget nyheden om Michael Mortensens alt for tidlige bortgang. CataCap og Michael Mortensen har haft et tæt partnerskab over længere tid gennem fælles ejerskab af udviklings- og entreprenørvirksomheden, CASA A/S, som blev videresolgt i juli 2021. Samarbejdet med Michael har været forbilledligt – både før, under og efter det fælles ejerskab af CASA, og i CataCap står vi i dyb gæld til Michael for hans iderigdom, virkelyst og samarbejdsevner.
Med Michaels bortgang har Danmark mistet en af de seneste årtiers største og mest elskelige iværksættere. Vores tanker og dybeste medfølelse går til Michaels familie i denne svære tid.
Partner i CataCap og tidligere næstformand i CASA A/S, Vilhelm Hahn-Petersen udtaler: “Alle i CataCap er chokerede og dybt berørte af Michaels alt for tidlige bortgang. Michael var en tæt samarbejdspartner og nær ven, som på helt exceptionel vis forenede forretningsmæssige og menneskelige kvaliteter. Han var et fyrtårn, som inspirerede os alle. Han var ukompliceret og tog altid den direkte vej mod målet. Men mest af alt var Michael et menneske, vi holdt utrolig meget af og altid værdsatte at være sammen med. Jeg er dybt rystet og mine tanker går til Michaels familie og hans nærmeste.”
Michael Mortensen
Share this article